Dygtig, loyal, mødestabil og hjælpsom
Kan du nikke ja til alle ovenstående nøgleord indenfor rengøring, så læs videre for at spare din og vores dyrebare tid.

Vi vokser og søger det bedste rengøringspersonale. Vi vil gerne frabede os, at du ringer for at søge arbejde, fordi vi bruger en anden ansættelsesmetode, og her kan du høre om den.

Hvilke jobs har vi?
Først vil vi lige oplyse dig om at vi sjældent har fuldtidsjob. De fleste jobs er mellem 3 og 15 timer om ugen. Det kan være om aftenen, formiddagen eller eftermiddagen. Desuden får vi en del håndværkerrengøring, der kræver hurtigt tilkald af personale. Disse jobs er oftest fra 3-8 timer én dag, sammen med andre ansatte. Vi regner med, at du også er villig at arbejde hos kunder i Hyby Lund, Egeskov, Vejlby, Egum, Stallerup, Brøndsted, Pjedsted, Bredstrup, Kongsted, Støvstrup, Hannerup, Erritsø, Børup, Snoghøj, Højrup, Tolstrup, Bredstruplund, Taulov og Oddersted.

Om ansættelse
Vi kan tilbyde ordnede ansættelsesforhold med god løn til kvalificeret rengøringspersonale. Her følger forklaring ang. ansættelse hos os og hvorfor det er os, der skal ringe til dig og ikke omvendt.
Vi får løbende nye emails via hjemmesiden fra dem, der har lyst til at arbejde med rengøring. De udfylder en formular med den grundlæggende information om sig selv, deres erfaring og uddannelse og hvornår de kan arbejde, og hvilke jobs de har interesse i. De oplyser også et telefonnummer og sin email adresse.
Disse emails kigger vi igennem hver gang en kunde accepterer et tilbud på rengøring fra os og så henvender vi os til den person, der matcher vores kundes behov mht. tidspunkt for rengøring og andet bedst muligt.
Vi ønsker altid at have nogle potentielle rengøringsassistenter til rådighed, at kontakte så snart vi får nye rengøringsjob eller ved fratrædelse, sygdom og ferie.

Hvorfor du ikke skal ringe til os
Vi ansætter ikke telefonisk. Vi ansætter dig ikke før end du har udfyldt vores formular. Vi vil hellere være klare til at tage telefonen og tale med nye kunder end med ansøgere, der ikke følger vores instruktion.
I tilfælde af at du ikke har hørt fra os i 3 måneder, så er det enten fordi vi ikke har haft noget job, der efter vores vurdering passer til dig, eller at vi ikke synes, at du har en passende profil. Er der gået 3 måneder uden at vi har kontaktet dig, og du stadig har interesse i rengøringsarbejde, kan du udfylde formularen igen og skrive at du har udfyldt en før.

Hvem søger vi?
Du har arbejdet med rengøring i mindst ét år* og har ren straffeattest*.
Du er over 35-60 år eller evt. studerende over 25 år.
Du er ansvarsbevidst, serviceorienteret, stabil og frisk!

Du fremtræder præsentabelt og ryger ikke.
Du har egen bil eller andet transportmiddel (nødvendigt).
Du har bestået uddannelse eller kursus inden rengøring.
Du er dansk eller har bestået dansk som grundkursus, så du kan tale, skrive og forstå hverdagsdansk. Lidt accent er ok.

Har du forståelse for ovenforstående og passer beskrivelsen til dig, ser vi frem til at modtage din email med grundlæggende information om dig, og vi kontakter dig så snart vi har et matchende job.

 
 

 
Freelance Web Designer